Oversigt

Teknikker

Rammetryk

Ved rammetryk, som er den trykform jeg foretrækker, er der forskellige muligheder for at overføre mønstre til trykrammen. Jeg overfører som regel mønstrene til rammen ad fotografisk vej. Det vil sige at jeg påfører rammevævet en lysfølsom emulsion (væske), derefter tørrer rammen i mørke. Jeg fotokopierer mønsteret over på en transparent (gennemsigtig film) som jeg lægger på rammevævet med den tørre lysfølsomme emulsion, så belyses rammen og filmen. Når man har belyst rammen i et bestemt antal minutter, vasker man rammen ud i vand og mønsteret står skarpt på rammen. Til belysning anvender jeg en gammel højfjeldssol Når rammen er færdig kan den bruges til et næsten ubegrænset antal tryk.

Jeg arbejder også med papirklip som skabelon på trykrammen, disse skabeloner tåler kun få aftryk, derfor findes der kun enkelte tekstiler med disse tryk.

 Ætsetryk

Hvidætse

Ved ætsetryk forstår man mønster mæssig nedbrydning af farvestof. Først indfarver man stoffet med bundfarven, derefter ætser (nedbryder) man farven væk igen. For at nedbryde bundfarven i mønstre, fremstiler man en trykpasta der indeholder rongalit. ( Rongalit er et kemikalie til nedbrydning af farvestof) Trykpastaen kan påføres med ramme, bloktryk, svamp, spartel eller lignende. Jeg anvender som regel rammetryk. Stoffet bliver (efter fiksering) hvidt der hvor man trykker med ætspastaen, derfor kaldes denne teknik for Hvidætse.

Rest-farveætse

Når hvidætsen ikke altid efterlader stoffet helt hvidt der hvor farven er blevet nedbrudt, skyldes det den nedbrudte farves manglende evne til at nedbrydes ordentligt. Dette kan udnyttes til en teknik der kaldes Restfarveætse. Ved restfarveætse udnytter man den farve der bliver tilbage efter ætsning I nogle tilfælde planter man restfarven i ætspastaenen. Kun få Remazolfarver kan plantes i ætsen 3 - 4 stk.

Farveætse

Ved farveætse tilsætter man hvidætsen et modstandsdygtigt farvestof.
Man tilsætter farve fra en anden farvestofgruppe til hvidætsen, her küpefarve, som er de gammeldags batikfarver, som man i 70erne fikserede ved hjælp af kaustisk soda. Disse farver kan ikke nedbrydes af ætskemikaliet (rongalit). Man fjerner altså en farve og tilsætter en anden. Det er så heldigt, at rongalitten sammen med potaske nedbryder Remazolfarven og samtidig fikserer Küpefarven fast til tekstilet. Derved opstår trylleriet.
For at opnå det bedste resultat, skal Remazolfarven (bundfarven) være fikseret og overskudsfarven skal være udvasket, før man trykker mønster med farveætsen.
Farveætse giver tekstilet en særlig aura af elegance, der opstår ofte en lys kant omkring trykkene, disse kanter fremhæver trykkene og giver dem en fin dæmpet karakter. Med farveætse kan man ikke opnå Küpefarvernes sædvanlige stærke udstråling, derfor indstiller man ofte Remazolfarvernes karakter efter de svagere ætsefarver. Der er netop denne neddæmpede farveeffekt, der gør farveætse så spændende